Hvorfor vælge håndteringstræning?
Som veterinærsygeplejerske, har jeg oplevet min del af hunde, som har været utrygge ved håndtering og dyrlægebesøg. Jeg har også selv været hundeejeren, der har stået på sidelinjen og set min hund ryste af skræk under nødvendige undersøgelser. Det piner mig at se de dyr, vi holder så meget af, befinde sig i sådan nogle svære situationer, og oven i købet ofte blive mødt med endnu mere ubehag, fordi mange i afmagt irettesætter hunden for dens reaktioner, som egentlig bunder i frygt.
Man kan tage blodprøve fra en tiger uden tvang
Vi er nødt til at håndtere vores dyr for at kunne pleje dem og behandle dem, hvis de bliver syge. Også i de zoologiske haver, er der behov for håndtering - undersøgelser, blodprøver, injektioner, blandt meget andet. Før i tiden var bedøvelse den eneste mulighed - man kan jo ikke fastholde en tiger eller tvinge en isbjørn. Men i dag bruger dyrepasserne belønningsbaseret træning for at lære dyrene at deltage frivilligt i undersøgelser og behandlinger. De kan dryppe øjne på søløven, tjekke tænder på pandaen og tage blodprøver fra tigerens hale i et træningssamarbejde, hvor dyret er en aktiv og frivillig deltager.
Så hvorfor tyr mange til fastholdelse og hårde metoder, når vores hunde skal håndteres?
"Skal hunden ikke bare finde sig i det?"
Der er ingen hunde, som reagerer på håndtering, fordi de er stædige, dumme, bare ikke gider eller vil bestemme. De oplever et ubehag. De er bange. De passer på sig selv. Nogle gange er oplevelsen også kombineret med smerte eller frygten for smerte. Og de hunde som panikker, vrider sig, knurrer og bider, befinder sig i en 'kæmp eller flygt'-tilstand. De er rædselsslagne og kæmper for deres liv.
"Men det gør jo ikke ondt at få klippet negle?"
Ofte er selve håndteringen ikke smertefuld for hunden - men det kan stadig være en ubehagelig oplevelse. Et rutinetjek hos tandlægen gør ikke ondt, men de færreste mennesker synes det er behageligt, og mange kæmper med tandlægeskræk. Vi mennesker ved at det gavner os på den lange bane, vi kan kommunikere med tandlægen og vi ved hvad der kommer til at ske - vi stoler på at tandlægen ikke lige pludselig begynder at hive alle vores tænder ud. Vi ved at vi kan bede om en pause, og vi oplever ikke at blive holdt fast i tandlægestolen, hvis vi føler os utrygge. Hunde har ingen af disse privilegier i håndteringssituationer.
Det handler om hundens følelsesmæssige oplevelse
Håndteringstræning handler om meget mere end praktiske færdigheder og belønninger - det handler om hundens følelsesmæssige oplevelse. Håndtering og dyrlægebesøg er uundgåeligt, og nogle gange er det ubehageligt. Men vi kan hjælpe hunden ved at skabe tryghed, forudsigelighed og give den en følelse af kontrol over sin egen situation. Vi kan skabe så mange positive oplevelser, at det er dem, der fylder, og skaber det store billede - så de få, mindre gode oplevelser ikke bliver definerende for håndtering generelt.
Når der findes en vej med fokus på tryghed og positive oplevelser, skal vi så ikke tage den?
Bare fordi vi kan!
Håndtering baseret på samarbejde og forståelse
- sådan kan det se ud
Videoerne er eksempler på frivillig håndtering af en erfaren hund, som ikke har haft store problemer med håndtering.
For en anden hund med en anden læringshistorie, vil målet måske se anderledes ud - alles rejser er forskellige.